Kropsterapi - Helhedsorienteret Forbindelse mellem Krop og Psyke

Kropsterapi er en komplementær behandlingsform, der fokuserer på forbindelsen mellem krop og psyke. Terapien betragter kroppen som en integreret enhed, hvor det fysiske og psykiske er uadskilleligt forbundet. Med andre ord betyder det, at ubalance på det psykiske plan kan afspejles som smerter eller spændinger i kroppen, og vice versa. En holistisk tilgang til velvære, hvor krop og sind arbejder i harmoni.

Store følelsesmæssige påvirkninger som sorg, stress, nervøsitet, vrede, angst og skam kan manifestere sig i kroppen som spændinger, smerte eller fysisk uro. Derfor er det afgørende i behandlingen af fx stress at adressere rodårsagen og ikke blot lindre kroppens reaktioner.

Kropsterapi integrerer forskellige metoder, herunder dybdegående massage, akupressur, guidet vejrtrækning, zoneterapi og lettere ledfrigørelse.

Behandlingen understøtter kroppens naturlige evne til restitution og heling. Aktivering af lymfesystemet bidrager til udskillelse af ophobede affaldsstoffer, mens åndedrætsteknikker genetablerer forbindelsen mellem hoved og krop. Kropsterapi er således en helhedsorienteret tilgang til at støtte kroppen i at genfinde balance og velvære.

Hvordan foregår behandlingen?

Kropsterapeutiske behandlinger begynder ofte med en samtale om de aktuelle udfordringer i dit liv. Herefter skrider behandlingen over til briksen, hvor der arbejdes med kroppen gennem dybdegående massage, akupressur, zoneterapi og guidet vejrtrækning. Ved hjælp af guidet vejrtrækning kan du opnå afslapning, slippe spændinger og efterfølgende opleve kropslig frihed og indre ro.

Afslutningsvis får du noget vand at drikke, da mange oplever at udskille ophobede affaldsstoffer under behandlingen. Samtidig diskuterer vi de følelser og tanker, der er opstået i løbet af behandlingen.

Kropsterapi viser sig at være en effektiv behandlingsform, der kan behandle eller lindre både fysiske og psykiske lidelser, herunder:

  • Stress & angst
  • Depression
  • Ledsmerter
  • Søvnproblemer
  • Fysiske skader
  • Migræne
  • spændinger/anspændthed

og meget mere til